Advertisements

Ny marketingdirektør i Aller Media

Den 1. februar tiltræder Anthony Lim som marketingdirektør i Aller Media. Anthony kommer fra en stilling som marketingdirektør i Discovery Networks.

Anthony Lim startede sin karriere i mediebureau-branchen som Research Manager i Carat Danmark. I 2003 skiftede han til telebranchen, først i Orange Group, inden han flyttede til Telia og siden Call me. I 2011 tiltrådte han stillingen som salgs- og marketingdirektør i Call me. I slutningen af 2017 skiftede han til Discovery Networks, hvor han frem til december 2018 har været marketingdirektør.

– Vi er enormt glade for, at vi med Anthony Lim har fået en stærk profil i vores team i Salg & Marked. I forbindelse med vores strategi ”Vækst og bedre liv” bliver Anthony Lim ansvarlig for at videreudvikle hele marketingområdet og sikre, at vi udnytter det enorme potentiale, der er i samspillet mellem vores stærke indhold, brands, events og salgsplatforme, siger Christoph Nørgaard, direktør for Salg & Marked i Aller Media.

Morten Rud, nuværende marketingchef i Aller Media, har valgt at søge nye udfordringer og er pr. 1. februar blevet rekrutteret internt til en stilling som projektchef.

Advertisements
På dagensanalyse.dk leverer vi nyheder, indlæg og relevante artiklerfor alle, der arbejder med digitale medier, digital markedsføring og tech. Vi skriver om trends og nyheder og deler gerne tips og idéer. Vores læsere har adgang til interviews med interessante og relevante personer, og vi leverer opdateringer fra konferencer omkring i verden gennem billeder, video og reportager.
RELATEREDE NYHEDER
Ny kvinde i spidsen for analyse og statistik hos Instagram