Advertisements
mobil

12 tankevækkende smartphone-facts

Fra ’Snake’ og SMS til Siri og VR. Her er 12 vilde facts om folks brug af smartphones.

Snake-spillet på Nokias tidlige modeller var en landeplage, som de fleste voksne danskere nok ser tilbage på med en vis nostalgi. Siden da har mobiltelefonen gennemgået en rivende udvikling. Fra primært at have til formål at forbinde folk med hinanden på farten, og lade folk spille Snake i ny og næ, er nutidens smartphones nu i stedet blevet personlige assistenter.

Det er på mobilen, at vi læser nyheder, shopper og streamer videoer og musik. I dag kan smartphones også tilbyde os store oplevelser med augmented reality og virtuel reality. Overalt har smartphones fået en central rolle i menneskers liv.

Adobe har samlet 12 utrolige facts om verdens mobilbrug:

1. Antallet af smartphones på verdensplan kom i 2018 op over 3 milliarder, og mere end halvdelen af dem befinder sig i Asien (kilde: Newzoo).

2. Blandt verdens 3,25 mia. internetbrugere bruger 86,2 pct. deres mobil til at gå på nettet (kilde: eMarketer).

3. Ud af folks samlede medietid bliver omkring 69 pct. brugt på smartphones (kilde: Comscore).

4. Det forudsiges, at der i USA vil blive brugt næsten dobbelt så mange penge på videoannoncer over de næste par år – fra 16 mia. dollars i år til 25 mia. dollars i 2022 (kilde: eMarketer).

5. Antallet af 5G forbindelser forventes at overstige 370 millioner i 2023 og vil genere omkring 88 mia. dollars i operatør-indtægter (kilde: Juniper Research).

6. I dag bruger 20 pct. af smartphonebrugere stemmeassistenter hver måned. Apples Siri er den mest populære stemmeassistent, men Google Assistant haler hurtigt ind (kilde: Voysis).

7. En tredjedel af de adspurgte forbrugere i en ny undersøgelse fra ARtillry har prøvet at bruge en augmented reality-app, og halvdelen af dem bruger sådanne apps hver eneste uge. Langt de fleste bruger disse AR-apps til gaming (kilde: Artillry).

8. Analysevirksomheden Gartner estimerer, at Internet of Things vil vokse så meget, at over 20 mia. ting vil være forbundne i 2020 (kilde: Gartner).

9. I 2017 blev 178,1 mia. mobile apps downloadet verden over. Det forudsiges, at det tal vil være vokset til 258,2 mia. i 2022 (kilde: Statista).

10. I højsæsonen for shopping i 2018 (november til og med december) stod smartphones for første gang nogensinde for mere end halvdelen af alle hjemmesidebesøg (51,4 pct). Samtidig blev 31 pct. af alle onlinekøb foretaget via mobilen (kilde: Adobe Digital Insights).

11. Virksomheder bruger nu to tredjedele af deres digitale annonceforbrug på mobilannoncer (kilde: IAB).

12. Markedet for kunstig intelligens (AI) på mobiler forventes at vokse fra 5,11 mia. dollars i 2018 til 17,83 mia. dollars i 2023. Væksten vil bl.a. skyldes en stigende efterspørgsel efter AI- kompatible processorer til brug i mobile enheder og et voksende antal af AI-apps (kilde: Markets and Markets).

Advertisements
På dagensanalyse.dk leverer vi nyheder, indlæg og relevante artiklerfor alle, der arbejder med digitale medier, digital markedsføring og tech. Vi skriver om trends og nyheder og deler gerne tips og idéer. Vores læsere har adgang til interviews med interessante og relevante personer, og vi leverer opdateringer fra konferencer omkring i verden gennem billeder, video og reportager.
RELATEREDE NYHEDER
Nyt værktøj fra Google afslører virksomhedens digitale modenhed