Advertisements

Fremtiden er ankommet: Din næste bilsælger er en robot

Menneskelignende digitale avatarer er snublende tæt på at blive en del af vores dagligdag. Allerede nu har avataren Mia haft første arbejdsdag hos en dansk bilforhandler. Det fortalte Thomas Nørmark, der er Global Head of Artificial Intelligence hos Itelligence til den store SAP-konference Executive Digital Exchange.

Da Thomas Nørmark for nylig talte ved SAPs konference, lagde han ud med at fortælle en historie. ”Forestil dig, at du er i Sydneys lufthavn. I ventetiden bliver du betaget af en udstillingsbil i terminalen. På displayet i bilen toner avataren Mia frem og taler med dig om bilen. Du rejser hjem, og et par uger efter kører du forbi en bilforhandler. Du ser bilen gennem vinduet og kan ikke lade være med at gå ind. Pludselig hører du en stemme, du kender, sige dit navn. Mia toner frem på en større fladskærm, som står på butiksgulvet og genoptager samtalen fra præcis det sted, hvor den sluttede i lufthavnen. Du kommer i tanke om, at du i Sydney sagde ja til, at Mia måtte genkende dig, hvis I en dag skulle mødes igen.”

Første arbejdsdag hos Kia Motors

Thomas Nørmark er Global Head of Artificial Intelligence hos SAP-partneren Itelligence, der i mange år har arbejdet med kunstig intelligens. Den første version af Mia var en fysisk robot, men de seneste 6 måneder har de arbejdet med at udvikle en menneskelignende, digital udgave – et såkaldt digitalt menneske. Itelligence har indgået et samarbejde med bilproducenten Kia Motors, og for nylig kunne kunder for første gang møde Mia hos en Kia-forhandler.

”Mia ophæver begrænsningerne for tid og rum. Da hun lever i skyen, kan hun være til stede, hvor som helst, når som helst, og mange steder på en gang. Hun kan ting, mennesker ikke kan. Hun er fx bedre til at integrere forklarende visuelle elementer som billeder, video og grafik i de samtaler, hun fører. Nu er hun sat op til at vide alt om Kias biler, men hun kunne have haft viden om alle mulige andre ting. I fremtiden kan man fx forestille sig, at Mia findes i det lokale supermarked, hvor
hun kan vejlede kunder med sin altid helt opdaterede viden om varesortiment, lagerkapacitet, trends, hyldeplacering osv.” forklarer Thomas.

The uncanny valley’ – på grænsen til det uhyggelige

De fleste husker måske den lille papirclips ’Clippy’, der stod klar til at hjælpe, hvis man havde udfordringer i Microsoft Office. Siden da har vi set talrige eksempler på robotter og assistenter, der kan udføre simple opgaver. Vi mennesker synes robotter er sjove og spændende – lige indtil de ligner mennesker for meget. Det punkt kalder man for ’the uncanny valley’.

”Vi har ikke tidligere prøvet at lave en menneskelignende avatar, fordi de har været opfattet som uhyggelige. Men på grund af den voldsomme udvikling inden for AI og 3D teknologi har dette ændret sig. Vi kan nu udvikle avatars, der er så virkelighedstro, at det er meget svært at se forskel på dem og ægte mennesker,” siger Thomas Nørmark.

Gode kundeoplevelser handler om følelser

De menneskelignende digitale avatarer har et enormt forretningspotentiale. Gode kunderejser kræver nemlig, at man skaber et følelsesmæssigt bånd til sine kunder, påpeger han. ”Den næste fase i Mia-projektet er dér, hvor teknologi og kunst mødes. Vi arbejder på at få de helt små detaljer på plads, så hun bliver mere troværdig, kan kommunikere med humor og genkende og handle efter folks følelser. Den følelsesmæssige intelligens er det, vi fokuserer på nu,” siger Thomas Nørmark.

Advertisements
På dagensanalyse.dk leverer vi nyheder, indlæg og relevante artiklerfor alle, der arbejder med digitale medier, digital markedsføring og tech. Vi skriver om trends og nyheder og deler gerne tips og idéer. Vores læsere har adgang til interviews med interessante og relevante personer, og vi leverer opdateringer fra konferencer omkring i verden gennem billeder, video og reportager.
RELATEREDE NYHEDER
Amerikanske shopping-traditioner stiger i Norden