Advertisements

Betalingssystemer skal hjælpe til vækst

Betalingsplatformen Stripe har netop lanceret sit nye værktøj Stripe Billing. Fokus er på at understøtte vækst og internationale muligheder for e-handelen med integreret EU-moms og faktureringsløsning, der ofte er af særlig interesse for abonnementsbaseret e-handel.

Abonnementer er en drivkraft i internetøkonomien. Den abonnementsdrevne vækst i e-handel har været over 100 procent om året i løbet af de sidste fem år, og 32 procent af alle mennesker vil hellere købe varer via abonnementer end som engangskøb. I Europa vokser abonnementshandlen nu endnu hurtigere end i USA.

“Abonnement og SaaS-virksomheder har indtil nu været nogle af internettets største succeshistorier, men vi har næppe mere end kradset i overfladen af ​​det mulige, ikke mindst her i Europa”, siger Tara Seshan, produktchef for Stripe Billing. “Med Stripe Billing har virksomheder i alle størrelser nu adgang til avancerede faktureringsværktøjer, som også hjælper dem med at tilpasse sig kravene til SCA og moms. Vi er positive i forhold til udviklingen af den næste generation af europæiske abonnementsselskaber, når vi nu fortsætter med at opbygge den økonomiske infrastruktur, så internettets BNP kan vokse videre.”

Blandt Stripes kunder er bl.a. det finske clean-energy selskab Fortum der benytter Stripe til deres 3.000 Charge & Drive lader-stationer i Finland, Sverige, Norge og Indien. De bakker op om at betalingsløsninger kan hjælpe til international ekspansion.

“International ekspansion er kernen i vores overordnede strategi”, siger Andrey Khurri, produktchef hos Charge & Drive. “Derfor har vi brug for en virkelig global platform til at håndtere alle former for betalinger – fra forbruger til B2B betalinger samt transaktioner mellem partnere og tredjeparter.”

Advertisements
På dagensanalyse.dk leverer vi nyheder, indlæg og relevante artiklerfor alle, der arbejder med digitale medier, digital markedsføring og tech. Vi skriver om trends og nyheder og deler gerne tips og idéer. Vores læsere har adgang til interviews med interessante og relevante personer, og vi leverer opdateringer fra konferencer omkring i verden gennem billeder, video og reportager.
RELATEREDE NYHEDER
Sådan vil Google løse problemet med tredjeparts cookies