Advertisements

SAS Institute sætter fokus på etik og ligestilling

Ud over et meget stort fokus på AI og analyse fokuserer SAS Institute også på andre aspekter af den digitalisering, som vi i øjeblikket oplever. Dels er det nødvendigt at få flere kvinder og mennesker fra socioøkonomiske sårbare grupper ind i de tekniske erhverv, og dels er der brug for et stort fokus på de etiske aspekter af AI-udviklingen. Under SAS Global Forum-konferencen i Dallas var der mange muligheder for at få indblik i SAS’ holdning til disse emner.

Olympia LePoint, raketforsker og forfatter

Ligestilling i teknologiens verden

Den hastige digitalisering skaber et stort behov for uddannelse og kompetenceudvidelse. Det faktum at det først og fremmest er mænd, der søger de tekniske og analytiske erhverv, skaber en stor risiko for at der tilstrækkelige IT-kyndige mennesker til rådighed på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt også at fremhæve kvindelige teknikere, forskere og kodere. På andendagen af SAS Global Forum var scenen derfor helt dedikeret til kvinder, og på scenen var blandt andre raketforsker Olympia LePoint og grundlæggeren af Girls Who Code, Reshma Saujani.

Reshma Saujani, grundlægger af Girls Who Code

Både Olympia LePoint og Reshma Saujani talte om, hvordan kvinder alt for ofte holder sig tilbage fra teknologi- og analysearbejde og de mener, at vi skal sikre, at hele befolkningen har mulighed for at deltage i den digitale fremtid, som vi nu skaber. Ud fra egne erfaringer talte de om vigtigheden af at overvinde frygten for fiasko, og om at kvinder har de samme forudsætninger for at lære matematik, analyse og programmering, men at opdragelse og kultur på forskellige måder bidrager til, at de føler sig dårligere rustet. For at vi skal kunne imødekomme behovet for teknisk ekspertise i fremtiden, er det ikke nok, hvis kun halvdelen af befolkningen arbejder på dette – både kvinder og mennesker fra socioøkonomisk sårbare hjem skal frem på banen.

Etisk brug af AI

Fra SAS Institute i Sverige optrådte Josefin Rosén, som arbejder med Advanced Analytics og kunstige intelligens. Et af hendes hovedområder er netop etik og hvordan man skal modvirke eksklusion og diskrimination, når man bruger AI. Fordi AI er et så kraftfuldt værktøj, er der risiko for at eskalere og forstørre skrævvredne resultater gennem uagtsomhed.

Et eksempel er, da et amerikansk firma ønskede at bruge AI til at vurdere kandidater til ingeniørarbejde. Der blev kvinder diskrimineret imod, selv om de havde nøjagtig samme kvalifikationer som de mandlige kandidater. Alt sammen på grund af ubalance i træningsdata, da ingeniørvirksomheden historisk er domineret af mænd, og man byggede sine modeller på historiske data. Udvikling af gode træningsdata er derfor yderst vigtigt og vil fortsat være kritisk i mange år fremover.

Josefin Rosén, Advanced Analytics og Artificial Intelligence Expert, SAS Institute Sweden

Gennemsigtighed i bagvedliggende data

SAS har selv bygget sin AI på fuld gennemsigtighed, hvilket giver mulighed for at analysere de bagvedliggende data. Derved kan man opdage diskriminerende aspekter også i de nye data, der bliver analyset. SAS viste et eksempel, hvor universitetssøgere fra forskellige stater havde forskellig sandsynlighed for at komme ind, fordi den måde, staterne beskrev deres matematikundervisning, var forskellig. Eleverne havde læst samme mængde matematik, men da deres resultater blev vurderet til at have forskellige niveauer i forskellige stater. Derfor var resultatet, at nogle ansøgere modtog afvisning uden objektivt grundlag. Uden transparens i data kunne denne type uretfærdighed ikke være blevet opdaget.

Oliver Schabenberger, Senior Vice President, COO og CTO hos SAS

Samarbejde om retningslinjer for AI

Afslutningsvis havde jeg lejlighed til at tale med Oliver Schabenberger, EVP, COO og CTO i SAS om, hvordan etiske overvejelser om brugen af ​​AI indflyder på, hvordan SAS vil handle i fremtiden.

Lige nu diskuteres det rundt om i verden hvordan man sikrer, at AI ikke bruges til uetiske eller direkte livstruende formål, såsom udvikling af våben eller manipulation af mennesker. I et citat, som Dagens Analyse modtog fra Oliver Schabenberger, fremgår det, at SAS i flere år har samarbejdet med forretningspartnere og myndigheder om at udvikle standarder og regulering for nye teknologier, der beskytter folk mod skade og samtidig giver fordele. Du kan læse hele citatet og den vedhæftede baggrund til erklæringen her.

Da SAS er et kommercielt selskab, der arbejder med avanceret udvikling af ​​AI og avanceret dataanalyse, er det en lettelse at vide, at de tage risiciene forbundet med deres produkter seriøst. AI er en kraftfuld og hurtig teknologi, og derfor kan selv små fejl på meget kort tid, få meget store konsekvenser. At være opmærksom på og tage aktion mod uetiske eller uagtsomme konsekvenser er derfor af største vigtighed.

Advertisements
På dagensanalyse.dk leverer vi nyheder, indlæg og relevante artiklerfor alle, der arbejder med digitale medier, digital markedsføring og tech. Vi skriver om trends og nyheder og deler gerne tips og idéer. Vores læsere har adgang til interviews med interessante og relevante personer, og vi leverer opdateringer fra konferencer omkring i verden gennem billeder, video og reportager.
RELATEREDE NYHEDER
Nordisk e-handel overhaler resten af verden og ligger 100% over gennemsnittet