Advertisements
Foto af: Shutter Stock

Hver tredje retailer klippe-klistrer stadig med kundedata

Mere end hver tredje nordiske retailer sammensætter betalingsdata manuelt, og det gør det svært for dem at tilbyde personaliserede tilbud til deres kunder. Samtidig forbinder blot 41 pct. af retailerne salgsdata fra deres fysiske butikker med deres onlinelager. Det fremgår af en ny undersøgelse fra betalingseksperten Valitor.

De danske forbrugere er ikke just kendt for deres loyalitet. Derfor er det afgørende, at retailerne kender deres kunder, så de kan tilbyde dem personaliserede tilbud. Men der er fortsat plads til forbedringer på rejsen derhen.

Hver tredje nordiske retailer (35 pct.) sammensætter nemlig fortsat betalingsdata og andre former for kundedata manuelt for at få et samlet billede af deres kunder. Det fremgår af en ny undersøgelse fra betalingseksperten Valitor.

Det vidner om, at der blandt de nordiske retailere er god mulighed for at blive endnu klogere på kunderne, mener Bettina Thorkelin, Regional Director Nordic i Valitor:

Kundeloyalitet skabt via personaliserede tilbud er en god forretning for retailere, men det kræver et godt datagrundlag. Vores undersøgelse viser, at hver tredje nordiske retailer fortsat må ty til manuel samkøring af betalingsdata for at bygge kundeprofiler. Det er især et problem, fordi det både kræver ekstra ressourcer og sænker farten på de interne processer, siger hun og fortsætter:

Samtidig kan vi se, at halvdelen af de adspurgte retailere er et skridt foran, idet de allerede har samlet al kundedata i en automatiseret platform. For dem er det nu et spørgsmål om at udnytte data til at målrette tilbud til den enkelte kunde.

I undersøgelsen svarer 47 pct. at de adspurgte, at de har en fuldautomatisk omnichannel-betalingsløsning, hvor alle betalingsdata fra både fysiske- og onlinebutikker samles automatisk, mens 35 pct. sammensætter betalingsdata med anden kundedata manuelt. 18 pct. har helt adskilte systemer, hvilket gør det sværere at få et komplet billede af kunderne.

Hver anden butikshylde taler med onlinebutikken

Ifølge Bettina Thorkelin fra Valitor har de danske og nordiske retailere dog gode muligheder for at styrke sammenhængen mellem deres fysiske butikker og webshops.

I undersøgelsen svarer fire ud af ti, at salget i deres fysiske butikker er direkte forbundet med deres onlinebutik, hvormed de kan øge salget online. 38 pct. svarer, at de er i gang med at forbinde den fysiske butik med deres onlinelager.

Fordelen ved at forbinde in-store-salget med onlinebutikken er, at butikshylden dermed taler direkte med ens hjemmeside, så populære produkter fx får en mere prominent placering på hjemmesiden. Heldigvis kan vi se, at mange retailere er på sagen, og at slutmålet med at tilbyde personaliserede tilbud til kunderne er højt på agendaen i ledelserne, siger Bettina Thorkelin.

Advertisements
På dagensanalyse.dk leverer vi nyheder, indlæg og relevante artiklerfor alle, der arbejder med digitale medier, digital markedsføring og tech. Vi skriver om trends og nyheder og deler gerne tips og idéer. Vores læsere har adgang til interviews med interessante og relevante personer, og vi leverer opdateringer fra konferencer omkring i verden gennem billeder, video og reportager.
RELATEREDE NYHEDER
Gratis chat, hvis du har en e-shop hos Shopify