Advertisements

Vi har brug for en digital analyseplatform for at kunne håndtere konsekvenserne af krisen

”Den aktuelle Corona-krise er ikke den rigtige krise”, siger Ulf Hertin, sundhedsrådgiver ved SAS Institute. Dagens Analyse har taget en snak med Ulf Hertin om, hvordan han ser Danmarks muligheder for at forbedre håndteringen af krisen og dens følgevirkninger.

Hvad mener du med, at “krisen ikke er den rigtige krise”?

Konsekvenserne af en sådan krise er blandt de største problemer i samfundet. Jeg arbejdede for Læger uden Grænser i nogle år, før jeg startede hos SAS Institute, og en ting jeg lærte dér var, at effekterne fra andet til fjerde led normalt har større indvirkning på samfundet end den aktuelle krise. Logistik, ændret adfærd og forsørgelsesevne er ofte det, der fejler. For Danmark handler det for eksempel om den sundhedsmæssige gæld, som vi nu opbygger, og også den kommende mangel på medicin som et resultat af ændrede og afbrudte produktions- og logistikkæder. Disse kriser vil potentielt få større betydning end selve Corona-udbruddet.

Hvad er løsningen for et land som Danmark?

For at håndtere disse følgekriser har vi brug for en mere udviklet og avanceret digital tilgang. Vi er nødt til at være i stand til at indsamle data automatisk og derefter bruge avancerede modeller, der tager højde for den enorme kompleksitet, der ligger indeholdt i spørgsmål om sundhedsydelser og international medicinsk behandling.

Hvad skal vi gøre for at løse og imødegå dette?

Danmark mangler en beredskabsplatform, der hviler på et analytisk fundament. Vi er nødt til at skabe en platform, og til det er der tre ting, der kræves:

  1. Vi har brug for automatiseret dataindsamling og effektive måder at gøre disse data mulige at analysere.
  2. Vi har brug for systemer til at overvåge og administrere alle data, så vi ved, at de er sikre og opdaterede.
  3. Vi skal være i stand til at skabe prognoser med disse data, først enkle og derefter gradvist mere avancerede.

Danmark var hurtigt i gang med digitalisering, men vi er ikke begyndt at bruge de data, vi indsamler i automatiserede systemer. Kort sagt kan vi sige, at vi har oprettet en digital skrivemaskine, men den kræver stadig manuel indsamling og input af data, og hvad der kommer ud analyseres også manuelt. Vi er nødt til at automatisere dette i meget større udstrækning for at være i stand til at udføre komplekse realtidsanalyser, der derefter kan danne grundlag for beslutninger.

Dette lyder som et meget stort projekt. Vil det tage mange år?

Ja, det er selvsagt ikke gjort på et øjeblik. Men på samme tid har vi set en større digitalisering af myndighederne i de sidste 6-7 uger, end vi har set i de foregående 6-7 år. Så på mange måder handler det om at nok mennesker forstår vigtigheden af dette for at få bolden til at rulle. Frem for alt bør vi starte dette arbejde på en systematisk måde inden for 2-6 måneder, ellers får vi virkelig store problemer med at håndtere den sundhedssektorgæld, vi nu opbygger. Aktuelt udsættes alle ikke-akutte indgreb for at frigive ressourcer til pleje af Corona-patienter.

Når pandemien er forbi, vil vi have en enorm mængde behandlinger, der venter, og vi vil ikke være i stand til at håndtere dem, hvis vi ikke kan analysere og prioritere. Sundhedsvæsenet i dag er så kompliceret, at det ikke er muligt for et menneske at gøre dette, vi er nødt til at tage maskiner til hjælp. Hvis vi ikke gør det, vil Danmark være et udviklingsland med hensyn til sundhedspleje, og det vil føre til værre konsekvenser end selve Corona-epidemien.

Så hvilke erfaringer kan vi allerede nu drage af denne krise?

Der er et nogle ting, vi allerede nu kan se, at vi er nødt til at forbedre:

  1. Vi er nødt til at gå fra en reaktiv til en proaktiv tilgang inden for sundhedsområdet. Ved at arbejde med prioritering, forudsigelse og forebyggelse kan vi reducere antallet af mennesker, der har brug for at søge pleje og øge befolkningens sundhedstilstand.
  2. Vi har brug for god dataindsamling, der udføres systematisk og på nationalt niveau. De initiativer skal vi have yderligere fart på. At have mennesker, der sidder og ringer til hospitalerne for at indsamle data om, hvor mange mennesker, der er døde af Corona, er bare for ineffektivt og unøjagtigt.
  3. Vi har brug for national koordinering, der kan kontrollere det regionale sundhedsvæsen for at kunne bruge vores ressourcer på en bedre og mere effektiv måde. Det åbner også større muligheder for internationalt samarbejde og vidensudveksling.
  4. Vi er nødt til at forstå og være i stand til at bruge mere avancerede modeller til dataanalyse, som kan tage højde for kompleksiteten i dagens sundhedssystem. Hvis du har for enkle modeller, vil du blive overrasket over variationer, som du kunne have forudset med mere avancerede modeller.
  5. Vi behøver fremfor alt at sikre os, at dette arbejde bliver påbegyndt nu for at håndtere følgevirkningerne af krisen. Ellers vil vi som nation og samfund ikke være i stand til at klare dette.

Jeg takker Ulf Hertin for samtalen og ønsker ham og SAS Institute succes med at hjælpe myndigheder og beslutningstagere med at gøre det danske sundhedsvæsen mere digitaliseret gennem datadrevet analyse. En udvikling, der er nødvendig for os som samfund i forhold til at modtage mere effektiv pleje og skabe bedre muligheder for at tackle krisesituationer i fremtiden.

Advertisements
På dagensanalyse.dk leverer vi nyheder, indlæg og relevante artiklerfor alle, der arbejder med digitale medier, digital markedsføring og tech. Vi skriver om trends og nyheder og deler gerne tips og idéer. Vores læsere har adgang til interviews med interessante og relevante personer, og vi leverer opdateringer fra konferencer omkring i verden gennem billeder, video og reportager.
RELATEREDE NYHEDER
Nu går Snapchat Stories ind i flere apps